Jul i Bangladesh

Så blev det jul. Jeg må indrømme, at det har været lidt svært at finde julestemningen frem de sidste dage - når vejret er 15-25 grader og man er omgivet af palmer og alt det man normalt forbinder med december og jul er væk. - men det lykkedes takket være nogle fantastisk søde mennesker!

Der er under 1 % kristne i Bangladesh, så julen er ikke noget mange kender til, andet end af navn. Principal og Sagor (min tolk) var dog opmærksom på jul, så de havde identificeret en lokal protestantisk kirke som vi besøgte om eftermiddagen for at høre om jeg måtte deltage i julegudstjenesten dagen efter. Det måtte jeg meget gerne (efter jeg havde forsikret dem om at jeg ikke var katolik!), og jeg blev samtidig inviteret til den efterfølgende julemiddag.

Den 24. endte dog med at blive noget mere julet end jeg havde forventet:) Inden aftensmaden blev jeg overrasket med gaver som formanden for Bandhab havde efterladt ved sit besøg i november + en fra min tolk. Efter aftensmaden havde jeg planlagt at afholde min egen lille gaveåbnings- og julehilsen-læsnings -seance, men jeg blev afbrudt og bedt om at komme udenfor, hvor jeg blev mødt af blinkende lys i alle farver. For enden stod alle de bosiddende på skolen foran den fineste glædelig-jul-kage i et rum pyntet med farvestrålende balloner og råbte ”Merry Christmas”. Jeg havde ikke forventet noget som helst, så jeg blev meget overrasket og meget rørt. Det var tydeligt at de havde gjort alt hvad de kunne for at give mig lidt jul...selv om de aldrig selv har oplevet jul.

Der var ikke meget dansk jul over min juleaften, men jeg fik uden tvivl en juleaften jeg sjældent glemmer, og med juleoverraskelsen viste de gæstfrie bengaler jo lige nøjagtig hvad julen handler om:)!

I formiddags skulle jeg til julegudstjeneste. Som gave fra skolen havde jeg fået en bangladeshisk traditionel klædedragt. Den skulle først sys, men planen var at jeg kunne have den på i kirken. Men et kvarter før jeg skulle af sted manglede de stadig at sy halvdelen, så kvinderne besluttede at klæde mig i en sari. Så jeg blev hevet ind på et værelse, mens de med omhu prøvede at få bluse og sari til at passe til min danske krop og samtidig sidde pænt. Sari er et fantastiske klædestykke, der bringer ens indre prinsesse frem (også selvom man ikke helt var sikker på at man havde sådan en...). Man kan kun føle sig fin i en sari, men det kræver en del øvelse af bevæge sig og få den til at blive siddende pænt samtidig, så det er lidt af et kunststykke:)

Jeg fik meget ros i kirken; ”You are a real bengali woman now!!”, hvor jeg udover at tage alles opmærksomhed, da jeg kom ind blandt lutter bengaler et kvarter inde i gudstjenesten, blev hilst velkommen fra prædikestolen flere gange af forskellige mænd. Gudstjenesten foregik på bangla så jeg har ingen anelse om hvad præsten sagde udover at byde mig velkommen, men bare det at være der og opleve forskellene var en oplevelse. Kirken var pyntet i farvestrålende glitrende julepynt, man nok sjældent ville finde i en dansk folkekirke og til min store glæde bød gudstjenesten også på sang kampagneret af bongotrommer.

Den efterfølgende julemiddag bestod af ris, kylling og oksekød marineret i stærk karry og salat, så det var der heller ikke meget jul over, men godt smagte det. Til dessert fik vi en sød risgrød der med lidt god vilje godt kunne gå for at være risengrød:)

Så alt i alt en meget anderledes jul. - men absolut en hyggelig en af slagsen:)